Gruppesupervision

Gruppesupervision skaber et fælles læringsrum, hvor I sammen undersøger jeres måde at arbejde på, deler erfaringer og udvikler et fælles sprog omkring  jeres måde at være sammen på eller den måde I løser jeres opgave på. Det, at I reflekterer sammen og giver hinanden feedback, gør hele forskellen, og ny indsigt opstår, og eksisterende viden bliver omsat til handling i hverdagen uanset om det er rettet mod jeres opgave eller samspillet med hinanden. Den kollektive proces giver mulighed for at lære gennem hinandens perspektiver og bidrager til en mere ubesværet implementering af  fagfaglige viden eller trivselsprocesser.

Supervisionen styrker både samarbejde, faglig kvalitet og trivsel i teamet. Samtidig er gruppevision et stærkt greb til at implementere kompetenceudvikling - så lad jeres investering i kurser og uddannelse blive aktivt.

Vi har stor erfaring med gruppesupervision indenfor det socialfaglige felt og ledelsesfeltet.


Tilpassede forløb

Vi anbefaler grupper op til 10 personer. Gruppevision foregår hos kunden eller i lokale arrangeret af kunden. Erfaringsmæssigt er udbyttet størst af supervisions sessioner på 2,5-3 timer. Dog kan der altid kontrakternes individuelt . Supervision kan have stort udbytte uanset om I er fra samme faggruppe, blandede afdelinger eller andet.. Vi anbefaler, at I reflekterer over, hvad I gerne vil med jeres supervisioner eller gør vi det gerne sammen med jer.

Fast arbejdsgruppe eller på tværs

Supervision i fast arbejdsgruppe: Når supervision foregår i den faste arbejdsgruppe, arbejdes der tæt på hverdagen. Her kan deltagerne bruges cases og konkrete situationer fra det fælles arbejde, og supervisionen styrker både samarbejde, kommunikation og fælles retning i opgaveløsningen. Her kan vi komme meget tæt på kerneopgaven. Supervision på tværs af afdelinger eller fagligheder kan derimod give mulighed for at træde et skridt tilbage og se egen praksis udefra. Det skaber nye perspektiver, inspirere til andre måder at forstå og håndtere opgaver på. Det kan give et frirum, hvor deltagerne ikke er bundet de vante roller og dynamikker fra hverdagen. Her kan principper for praksis blive tydelige og bevidste.

Hvordan bestemmer vi indholdet af supervision?

Vores erfaring er, at det er værdifuldt at forberede sig til supervision. Samtidig kan en for stram struktur på forudbestemte emner og indhold ofte spænde ben for det, som er vigtigt her og nu. Her er det igen vigtigt at forholde sig til formålet med supervision – handler det om at få et perspektiv på det, der "bøvler" lige nu? Her vil vi typisk aftale indholdet som første step på supervisionen. Andre gange handler det om at få et særligt tema belyst eller brug for et element af faglig rådgivning i specifikke cases. Denne form kan kalde på mere forberedelse for gruppen og supervisor.

Kontakt os

Hos VitalViden tager vi gerne en uforpligtende snak om jeres behov. Udfyld formularen, eller ring til os – så finder vi sammen ud af, hvordan vi kan hjælpe jer videre.